OM INDEKLIMAFILM.DK

Indeklimafilm.dk er en seriøs, professionel og non-profit filmkanal, der har som formål gennem filmmediet at formidle forskningsbaseret, kendt viden om indeklimaets betydning for menneskers sundhed, velvære og produktivitet. Kanalen indeholder p.t. syv film, som behandler de vigtigste parametre i relation til indeklimastandarden, og henvender sig primært til arkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører og entreprenører med mindre eller nogen ekspertise på området.

Filmenes emner og indhold er udvalgt og skabt i dialog med en faglig gruppe af personer med indsigt i indeklimaforhold, heriblandt Kim Hansen (OBH Gruppen), Jakob Strømann-Andersen (Henning Larsen), Jørgen Søndermark (Realdania By og Byg), Kathrine Birkemark Olesen (Teknologisk Institut), Lars Gunnarsen (BUILD/Aalborg Universitet), Mette Mogensen (DOMEA), Susanne Pouline Svendsen (BYG-ERFA).

Anders Dylov (Chroma Film), Niels Brondbjerg (Teknik & salg ApS) og Graves Simonsen (uficio.dk) står bag produktionen og denne platform, der har modtaget økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania. Filmene er produceret i 2020 og vil blive suppleret i det omfang, at der kan skaffes finansiering hertil.