MEST SETE FILM

KEMI I INDEKLIMAET

Vi opholder os op mod 80-90 % af tiden indendørs – i vores boliger, på arbejdspladsen eller via kultur- og fritidstilbud. Derfor er et godt indeklima afgørende for vores sundhed, velvære og produktivitet. Indeklimaet defineres af en række parametre, heraf usynlige kemiske påvirkninger, og bygningsreglementet fastlægger en række minimumskrav for vores bygningers performance på indeklimaet.

 

Det er meget individuelt, hvordan indeklimaet opleves af eller påvirker den enkelte, og det er ofte kompliceret at finde balancen mellem tekniske løsninger, der opfylder bygningsreglementet og samtidigt de enkelte brugerkrav og -ønsker.

 

Denne film handler om afgasninger fra materialer til indeklimaet, og om hvilke forhold og faktorer, som arkitekter, ingeniører, konstruktører og entreprenører skal kunne håndtere for at opfylde bygherrens og brugernes krav og ønsker til den sunde luftkvalitet.